Referat fra HyskoBase møde 24. februar 2004
afholdt på Odense Universitetshospital

Der var bred tilslutning fra hele landet ved repræsentant fra hovedparten af deltagende afdelinger:

Lotte Clevin, Dorte Nielsen, Jørgen Thisted, Sven Erik Kristoffersen, Tom Hansen, Thomas Bruun, Annemette Jørgensen, Hans Ole Daugård, Eva Dreisler, Kjeld Rasmussen, Lars Schouenborg, Kurt Klünder, Torben Munk, Torben Philipsen, Margit Dueholm, Søren Stampe Sørensen og Kirsten Hansen

Baggrunden for HyskoBasemødet var
Amtsrådsforeningens krav om offentliggørelse af afdelings-identificerbare kvalitetsdata.
Styregruppen afholdt derfor 17. december 2003 ekstraordinært møde, hvor man blev enige om, at ville arbejde for en sådan offentliggørelse af analyserede og fortolkede kvalitetsdata og rundsendte efterfølgende enquete til alle afdelinger med henblik på at få indtryk af afdelingernes holdning til Amtsrådsforeningens betingelser. Alle afdelinger responderede overordnet positivt.

1) Dækningsgrad og datakomplethed i HyskoBasen

Hyskobasens dækningsgrad er baseret på indberettede kvalitetsdata til HyskoBase for hele 2002 efter samkøring med LPR i september 2003. Hospitalsafdelinger, der er nedlagt eller ophørt med at foretage operativ hysteroskopi, er ikke medtaget i beregningen. Det blev anført, at dækningsgraden for hovedparten af afdelingernes vedkommende var > 100%, idet indberetning til LPR er mangelfuld. Ligeledes blev det fremført, at datakompletheden er 100% i HyskoBasen, når det gælder komplikationsparametrer og prognostiske faktorer, idet alle disse variabler er obligatoriske i HyskoBaseprogrammellet. Re-operationsrater og hysterektomirater afspejles i de enkelte afdelingers dækningsgrad.
Det er ikke alle afdelinger, der gennemfører follow-up, hverken som ambulant kontrol eller via postfremsendt enquete. Det blev foreslået, at vi i Hyskobase-sekretariatet organiserer en opfølgning på de manglende follow-up data for 2001 og 2002, som derefter vil blive importeret på SQL-serveren. Man vil primært søge om finansiering til udtræk af relevante demografiske data og rundsendelse af spørgeskemaer.
Vedrørende fejlkodninger blev det påpeget, at der for flere afdelingers vedkommende er fundet 5-10 % fejlkodninger i LPR på hysteroskopiske operationer. Fejlkodningerne er for enkelte afdelingers vedkommende efterfølgende blevet korrigeret i LPR.

2) Hvordan fortolker vi kvalitetsdata p.t.
3) Hvilke kvalitetsindikatorer

Der var enighed om, at kvalitetsindikatorerne, indlæggelsesvarighed, peroperative komplikationer, patienttilfredshed, effekt på symptomer, re-operationsrater og hysterektomirater var afgørende ved kvalitetssammenligninger. Med hensyn til indlæggelsesvarighed blev det foreslået, at operationsdagen blev betragtet som dag 0. Operationsvarighed må derimod anses som en noget usikker parameter. Registrering af patienttilfredshed, postoperative komplikationer og effekt på symptomer eller sygdom er endnu ikke helt optimal, men flere og flere afdelinger er påbegyndt opfølgning via enquete undersøgelser. Der var ønske om fortsat optimering af disse kvalitetsdata.
Vedrørende peroperative komplikationer var man enige om, at grænsen for tilladelig skylle væske-absorption bør følge nationale og internationale guidelines på 1500 ml, når det drejer sig om hypoton væske og på 3000 ml, når det drejer sig om isoton saltvand. Man fandt i øvrigt, at sammenfaldende indbyrdes afhængige komplikationer, der ikke medfører større grad af sequelae, blev registreret som ét samlet tilfælde i komparative analyser med udgangspunkt i den initierende komplikation. Samtidig skal der dog være mulighed for fortsat at kunne sammenligne antallet af enkeltvise peroperative komplikationer.
Under andre komplikationer blev det fremført, at der er blevet indberettet en del tilfælde, der nærmest har karakter af utilsigtet hændelser, specielt inden for apparatur-tekniske problemer og anæstesi komplikationer. Der var enighed om, at specielt tekniske fejl og mangler, som gav anledning til forlængede operationer, elektriske stød eller egentlige skader, var meget vigtige i kvalitets-vurderingen af operativ hysteroskopi. Derimod burde mere udefinerbare postoperative forhold, som forskellige grader af smerter og dyspepsi kun registreres ved langvarige forløb, og når det giver anledning til afvigende ikke-rutinepræget behandling.
Der var enighed om, at hysterektomi foretaget på baggrund af maligne og præmaligne til-
stande i endometriet skulle udgå ved kvalitetssammenligninger.

4) Hvorfor / Hvordan risikojusteres

Ved risikojustering opnås sammenligningsgrundlag mellem indberettende afdelinger. Desuden kan man ved vanskelige cases, efter præoperativ rådgivning om øgede komplikationsrisici og øget reoperations- /hysterektomi-frekvens, med større sikkerhed bevare muligheden for, at patienten har medindflydelse på operationstype (operativ hysteroskopi versus hysterektomi). Tilsvarende betragtninger blev anført med hensyn til udvidelse af indikationsområder og til udvikling af hysteroskopiske metoder, der har til sigte at reducere antallet af patienter, der får gjort primær hysterektomi.
I første omgang ønskes risikojustering af de overordnede hysteroskopiske operationer dvs.:
1) Endometrieresektion
2) Roller-ballablation
3) Selektiv fibromresektion
4) Selektiv polypresektion
5) Anden generationsmetoder.

5) Hvilke prognostiske faktorer

Blandt de vigtigste prognostiske faktorer med indflydelse på sammenligninger af de afdelings-identificerbare kvalitetsindikationer blev nævnt patientens alder, uterus´ størrelse, indikation og diagnoser, sygdommens sværhedsgrad (f.eks. fibrom størrelse og antal), og histologi (f.eks. hyperplasi, adenomyose etc.)
Herefter drøftede man graden af risikojusteringer for de enkelte operationstyper, og endelig blev alle indberettende afdelingers komplikationsrater i 2002 vist i grafisk fremstilling før og efter risiko-justering. Ved den anvendte risikojustering faldt medianværdien af komplikationsraten fra 4,8 til 3,3 ved endometrieresektioner i Danmark.
Det blev foreslået, at man under Primære Data ved indikationsregistreringen i punkt "10. Andet" kunne tilføje: "Patientønske".

6) Økonomi og fremtidsperspektiver

Man orienterede om fordelingen af Amtsrådsforeningens database pulje til de 34 eksisterende kliniske databaser i landet. HyskoBasens budget er for 2004 reduceret til 175.000 kr. sammenlignet med et gennemsnitligt budget på 325.000 kr. for de resterende databaser.
Med udgifter til halvtidssekretær i HyskoBase-sekretariatet og til den daglige drift i øvrigt samt udgifter til IT-assistance og til samkøringer med Landspatientregistret vil det reducerede budget få konsekvenser for databasens drift i løbet af 2004. I den anledning er der primært søgt økonomisk støtte fra fondsmidler og andet.

Søren Stampe Sørensen